En français - MED EGNE ORD

Gå til indhold

Hoved menu:

En français

Grådighedens pris
 
sommeren 2020

GRÅDIGHEDENS PRIS - på fransk: "PESTE PORCINE"

Så har jeg lavet en aftale med Françoise Chardonnier, som har lovet at oversætte "Grådighedens pris" til fransk. Den vil derefter blive gjort tilgængelig på dette sprog både som papirbog og e-bog.
Skønt fransk bor Françoise i Skotland hvor hun på freelancebasis oversætter fra engelsk/tysk/hollandsk og islandsk til fransk.
Hun kan lide romaner, krimier biografier og historiske bøger.
Og nu er hun gået i gang med at oversætte "Grådighedens pris" til fransk.




Jeg "løb ind i" Françoise via et særligt websted, som hedder "Babelcube". Det er amerikansk, og er et slags netværk, som bringer skribenter af alle slags sammen med oversættere fra mange sprog. Her kan man uploade oplysninger om sig selv og ens udgivelser og rette henvendelse til en - eller flere - af de mange oversættere. Hvis det viser sig, at der er et match, kan processen gå i gang.
Økonomisk er det enkelt: forfatter, oversætter og Babelcube deler med forskellige procentsatser overskuddet af salget, men det koster ikke en klink at komme i gang.
Herunder kan du se begyndelsen af bogen på fransk, mens du må vente på, at den udkommer i begyndelsen af 2021.
 
 
august 2020

Og så kom de første sider. Herunder finder den frankofile læser det første af "Grådighedens pris" på fransk. Betragt det som en læseprøve.
Den endelige franske udgave bliver nok klar efter nytår 2021.


 
 
Dansk:

GITTA
TORSDAG 5. OKTOBER
 
I sygestuens dæmpede lys sad en ældre, gråhåret mand med sin datters hånd i sin. Sådan havde han siddet siden i går aftes. Et par gange var hans øjne gledet i, men hurtigt – ved viljens kraft – åbnede han dem atter.
Klokken halv fire om morgenen udåndede hans 40-årige datter. Stille.
Han hørte, hvordan hendes anstrengte åndedræt blev mere overfladisk for hver vejrtrækning, og efter blot et halvt minut var det ophørt. Det var vist det, man kalder en rolig død.
En moden sygeplejerske kom ilende til og tændte sygestuens skarpe loftlys. Med et rutineret blik tjekkede hun hurtigt monitoren over sengen. Vejrtrækning og hjerteaktivitet var ophørt. Med et tryk på en knap tilkaldte hun assistance, men begyndte straks selv at undersøge patienten.
Den høje, gråhårede mand rejste sig besværet, og uden et ord gik han langsomt gennem stuen, hen ad den nattestille hospitalsgang, ned ad trappen og ud på den mørke parkeringsplads foran sygehuset. På denne tid af døgnet holdt her ganske få biler, og han låste sig ind i sin sorte Range Rover.
På førersædet sad han og stirrede ud i mørket. De første tårer banede sig vej ud af øjenkrogene og gled ned ad hans furede kinder. De banede vejen for selve sammenbruddet. 
 
 
Fransk

GITTA
JEUDI 5 OCTOBRE

Assis dans la lumière tamisée de la chambre d’hôpital, un vieillard aux cheveux grisonnants tenait la main de sa fille. Il était là depuis la veille au soir, immobile. Ses yeux s’étaient fermés à plusieurs reprises, mais il les avait vite rouverts dans un effort de volonté.
Sa fille âgée de quarante ans s’éteignit à quatre heures du matin. En paix.
Il avait entendu son souffle saccadé flancher à chaque fois pour cesser totalement à peine une demi-minute plus tard. C’était sans doute là ce qu’on entendait par une mort paisible.
Une infirmière d’un certain âge accourut et alluma le plafonnier à la lumière aveuglante dans la chambre. Elle jeta un regard expert au moniteur placé au-dessus du lit, vérifia la respiration et le rythme cardiaque qui s’étaient arrêtés. Elle appuya sur la sonnette pour appeler d’autres collègues, mais se mit sans attendre à ausculter elle-même la patiente.
L’homme grisonnant de haute stature se leva avec lourdeur et traversa la chambre sans dire un mot, emprunta le corridor plongé dans le silence nocturne, descendit l’escalier et entra dans le parking obscur devant l’hôpital. À cette heure-là, il ne s’y trouvait que très peu de voitures. Il se dirigea vers sa Range Rover noire et s’enferma à l’intérieur.
Assis sur le siège du conducteur, il fixait l’obscurité. Les premières larmes perlèrent au coin de ses yeux et roulèrent sur ses joues ridées. Elles étaient le prélude à la dépression proprement dite. 
 
 
Denne side er senest opdateret 9. august 2020
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu