En français - MED EGNE ORD

Gå til indhold

Hoved menu:

En français

Grådighedens pris
 
14. januar 2020: "Grådigheden" på fransk!

Iza Bel har tilbudt at oversætte "Grådighedens pris" til fransk.
Hun bor 20 kilometer øst for Paris, skriver også selv og laver flotte, digitale designs. Se hendes smukke hjemmeside: The Perfect Translator and Writer
Foruden dansk-til-fransk oversætter hun både fra engelsk og spansk.




Vi regner med, at "Grådigheden" bliver klar omkring midten af april.

Se den første læseprøve herunder både på dansk og fransk.
 
 
GITTA
TORSDAG 5. OKTOBER
 
I sygestuens dæmpede lys sad en ældre, gråhåret mand med sin datters hånd i sin. Sådan havde han siddet siden i går aftes. Et par gange var hans øjne gledet i, men hurtigt – ved viljens kraft – åbnede han dem atter.



Klokken halv fire om morgenen udåndede hans 40-årige datter. Stille.

Han hørte, hvordan hendes anstrengte åndedræt blev mere overfladisk for hver vejrtrækning, og efter blot et halvt minut var det ophørt. Det var vist det, man kalder en rolig død.
En moden sygeplejerske kom ilende til og tændte sygestuens skarpe loftlys. Med et rutineret blik tjekkede hun hurtigt monitoren over sengen. Vejrtrækning og hjerteaktivitet var ophørt. Med et tryk på en knap tilkaldte hun assistance, men begyndte straks selv at undersøge patienten.



Den høje, gråhårede mand rejste sig besværet, og uden et ord gik han langsomt gennem stuen, hen ad den nattestille hospitalsgang, ned ad trappen og ud på den mørke parkeringsplads foran sygehuset. På denne tid af døgnet holdt her ganske få biler, og han låste sig ind i sin sorte Range Rover.


På førersædet sad han og stirrede ud i mørket. De første tårer banede sig vej ud af øjenkrogene og gled ned ad hans furede kinder. De banede vejen for selve sammenbruddet. Hans ansigt fortrak sig i en grotesk grimasse, og han faldt ind over rattet og hulkede højt og grimt i den sorte efterårsnat. Knud Emmanuel Tranedal græd for første gang i rigtig mange år. Senest det skete, var for 40 år siden, da hans elskede datter Gitta blev født, og hendes mor døde straks derefter.





Nu var Gitta også død.
 
GITTA
JEUDI 5 OCTOBRE

Dans la pénombre de l'hôpital, un vieil homme aux cheveux gris était assis avec la main de sa fille dans la sienne. C'est ainsi qu'il était assis depuis hier soir. Quelques fois ses yeux brillaient, mais rapidement - par la puissance de sa volonté - il les rouvrait.

À quatre heures et demie du matin, sa fille de 40 ans expira. Calme.

Il entendit comment sa respiration tendue devint plus ténue à chaque respiration, et après seulement une demi-minute, elle cessa. C'est ce que nous appelons une mort calme.

Une infirmière d'âge mûr s'est précipitée et a allumé les plafonniers lumineux de l'hôpital. Avec un regard de routine, elle vérifia rapidement le moniteur au-dessus du lit. La respiration et l'activité cardiaque avaient cessé. Au simple toucher d'un bouton, elle appela de l'aide, tout en commençant à examiner la patiente elle-même.

Le grand homme aux cheveux gris se leva et, sans un mot, traversa lentement la pièce, le couloir de l'hôpital empli du silence nocturne, descendit les escaliers jusqu'au parking plongé dans l'obscurité en face de l'hôpital. Même à cette heure matinale, plusieurs voitures restaient garées là, et il s'enferma dans son Range Rover noir.

Sur le siège du conducteur, il resta assis à regarder dans l'obscurité. Les premières larmes s'échappèrent du coin de son œil et glissèrent sur ses joues velues. Elles ouvrirent la voie à l'effondrement. Son visage se couvrit d'une grimace grotesque, et il tomba sur le volant sanglotant bruyamment et avec déchirement dans la nuit noire d'automne. Knud Emmanuel Tranedal pleurait pour la première fois depuis de nombreuses années. La dernière fois que cela s'était produit remontait à 40 ans, lorsque sa fille bien-aimée Gitta était née et que sa mère décéda immédiatement après.

Maintenant, Gitta était également morte.
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu