Dog dages det immer paany - MED EGNE ORD

Gå til indhold

Hoved menu:

Dog dages det immer paany

Gamle skriverier > Dramatik
 
I forsommeren 1992 opførte Vipperød Teater- og Musikforening dette historiske egnsspil fra besættelsestiden. Jeg skrev og instruerede.


Tegningen til forestillingens program og plakat er fra besættelsestiden og af den illegale satiriske tegner Østerberg.


Manuskriptets baggrund
Ideen til at lave et historisk egnsspil med besættelsestiden som tidsmæssig ramme stammer egentlig fra en forårsdag i 1990, da jeg læste en anmeldelse i Politiken. Den var skrevet af Hans Hertel og hed "Dengang forfatterne var farlige". Hertel anmeldte forfatteren Hans Kirks bog: "De blodige dage, Folkestrejken i København juli 1944. I artiklen blev det nævnt, at Hans Kirk under besættelsen - mens han var "under jorden" - boede i lange perioder i Vipperød!
Tænk, at en landskendt og estimeret forfatter havde holdt til i denne lille, ret kedelige stationsby udenfor Holbæk, hvor jeg nu selv havde boet i 25 år uden at vide noget om Kirks tilstedeværelse! Kirk var ungdomsven med den daværende redaktør på Holbæk Amts Venstreblad (herefter HAV)
Da Vipperød Teater- og Musikforening og jeg "fik overstået" vores første historiske egnsspil "Historien om Anne" i forsommeren 1990, opstod et tomrum. "Anne" havde været en succes på alle måder, men hvad nu? Måske rummede Hans Kirks vipperødophold om ikke idéen, så en spændende historie fra en spændende tid. Og et eller andet var der åbenbart at fortælle om Vipperød og omegn fra disse år.
Sammen kontaktede foreningens formand og jeg Hans Kirks søn, der dengang også var redaktør i HAV´s bladhus. Johan Kirk fortalte beredvilligt, hvad han vidste, men spurgte, hvorfor vi dog ikke kontaktede hans mor. Det viste sig at Edith Kirk, Hans Kirks enke levede på Østerbro i København og var særdeles åndsfrisk trods sin høje alder. Sammen besøgte vi hende en herlig eftermiddag, og hun fortalte løs, mens hun røg store cigarer. I lange perioder havde hun og Hans Kirk sammen været under jorden i Vipperød.

Med udgangspunkt i dette blev det besluttet at lave et egnsspil fra besættelsestiden, og jeg gik i gang med yderligere undersøgelser i fortidens gemmer.
På Holbæk Bibliotek var de som sædvanlig meget hjælpsomme, og skaffede blandt andet fotokopier hjem fra Hans Kirks illegale skrifter fra Det kongelige Bibliotek.
Også en del standardværker om besættelsestidens historie blev tyret igennem. Desuden var der meget at hente i de mikrofilmede udgaver af gamle aviser, først og fremmest Holbæk Amts Venstreblad.
Men de mest spændende kilder var de levende, og i særklasse bør nævnes pastor emeritus Paul W. Johannesen, Viborg, som under besættelsen var sognepræst i Sønder Asmindrup Sogn. Da det britiske bombefly styrtede ned i Søby i februar 1945 var det pastor Johannesen, der hjalp den ene Royal Air Force flyver - Horace Leslie Mills - det første stykke mod København, hvorfra han via Sverige kom tilbage til England. Da jeg kom i forbindelse med pastor Johannesen, talte vi nogle gange sammen i telefon, og det overraskede hver gang at høre den ældre herres meget ungdommelige stemme. Han sendte en række relevante dokumenter til låns. Nogle af dem blev brugt i stykket, mens andre mere dannede baggrund for stemningen i sognet under besættelsens sidste tid.
I det hele taget kom der mange nye historier til, så mange, at Hans Kirks ufrivillige vipperødophold blev en mindre del af egnsspillet.
I en slags forord til manuskriptet, skrev Clasen i efteråret 1991:

"Om egnsspillet "DOG DAGES DET IMMER PAANY" og dets baggrund.
Stykkets handling finder sted i tidsrummet nov. ´44 til den 5. maj ´45 og tager sit udgangspunkt i lokale begivenheder fra egnen syd for Holbæk.
De begivenheder, der skildres i stykket, har alle rod i en kunstnerisk bearbejdning af virkelige begivenheder.
Forud for arbejdet med det egentlige manuskript har jeg således i mere end et halvt år lavet research.
Dette arbejde har omfattet læsning af al tilgængelig, udgiven litteratur (inklusive lokale dagblade) om den sidste besættelsestids lokale begivenheder og levevilkår. Desuden har jeg støttet mig på u-udgivne skrifter i lokalhistoriske arkiver, ligesom jeg har interviewet et dusinstort antal personer, der har erindringer fra tiden - de fleste også fra livet som illegale.
Den samlende og gennemgående rolle i stykket bliver forfatteren Hans Kirk, der i lange perioder boede under jorden i Vipperød hos den lokale avisredaktør.
Uden om Hans Kirks liv fremstiller stykket såvel en række fiktive personers dagligliv som nogle dramatiske begivenheder, hvor krigen rykkede tæt på menneskerne i de ellers meget rolige landsogne:
Således skildres sabotageaktionen nytårsnat 44-45 mod den tyske "Störsender Geige 51", der var beliggende i Vipperød, nedskydningen af en Halifax-bomber over Søndre Asmindrup i februar ´45, hvor den lokale præst var aktiv i arbejdet med at skaffe en af de engelske flyvere til Sverige, likvidationen af en stikkerske i Tølløse, hvis lig i februar fandtes i Maglesø samt en tysk razzia mod modstandsbevægelsen i Holbæk i det tidlige forår ´45.
Ved at fokusere netop på besættelsestiden kommer vi til at fortælle en historie om, hvorledes ganske mennesker - husmødre, præster, banearbejdere og bønder - kan tvinges til at tage stilling - aktivt eller passivt - for eller imod det gode eller det onde og med det gode eller det onde.
Stykket vil ikke prøve at give svarene på disse store spørgsmål, men nøjes med at stille nogle påtrængende og (desværre stadig aktuelle) spørgsmål til det enkelte menneske og dets samvittighed.
"DOG DAGES DET IMMER PAANY" er ikke et "nøglestykke". Det har aldrig været mit mål at genfortælle den korrekte HISTORIE, men at fortælle nogle spændende HISTORIER. Selv om stykket er baseret på virkelige begivenheder, er de flyttet i sted, tid og sammenhæng, og skal på ingen måde tages bogstaveligt. Jeg har ikke prøvet at arbejde med virkeligheden, men har i stedet prøvet at forestille mig, hvordan virkeligheden KUNNE have formet sig.
Personernes navne, aldre, køn, erhverv, bopæl, holdninger, meninger, gerninger og karakter er udelukkende udsprunget af min forestillingsverden. En undtagelse er "historiske personer" som Roosevelt og Hitler. Som sådanne har jeg også betragtet Hans og Edith Kirk, hvis tilstedeværelse i byen var helt usædvanlig og samtidig repræsenterer den første spæde ide til at lave et stykke om denne dramatiske periode, hvor verdenshistorien rykkede tæt ind på livet af ganske almindelige mennesker, der levede i deres vante folder i en meget stille afkrog af den verden, der stod i flammer."

Nedenstående skrev jeg til forestillingens program:"IMMER DET DAGES DOG PAANY,

HVOR HJERTERNE MORGEN VENTE"
Kære publikum!
Disse ord fra en Grundtvig-salme valgte Søndre Asmindrups beboere til deres mindesten for befrielsen den 5. maj 1945. Stenen rejste de ved kirkepladsen - netop her, hvor vi i aften spiller egnsspillet "DOG DAGES DET IMMER PAANY" .
Men starten til stykket begyndte faktisk i den anden ende ideologisk og geografisk: Den kommunistiske forfatter Hans Kirk levede i perioder "under jorden" i den anden ende af sognet på Roskildevej i Vipperød.
Og imellem Vipperød og Søndre Asmindrup og mellem kommunisme og kristendom levede - dengang som nu - en række ganske almindelige, ualmindelige mennesker. Almindelige mennesker, der passede deres almindelige daglige dont - hus, hjem, have, håndværk, landbrug - i en højst usædvanlig tid. Hverken Søndre Asmindrup eller Vipperød kom i krigens centrum - ej heller Tølløse eller Holbæk. Men verden brændte, og gnister derudefra føg også ind i disse almindelige menneskers hverdag: Alle mærkede til brændsels- og varemangel, avisens tynde omtale af "visse sager", banens ekstraordinært tynde køreplan og de natlige overflyvninger. Og hos nogle satte gnisterne gløder. Fornemmelsen af at "måtte gøre noget" satte enkelte i gang med national, åndelig mobilisering. Og nogle få - for de var ikke ret mange - gik til konkret og væbnet modstand mod undertrykkerne og deres medløbere. For de fandtes jo også her - værnemagerne og nazisterne. Og midt mellem disse modpoler levede de fleste et liv, der i stadig højere grad blev præget af kampene ude i den store verden. Og de almindelige mennesker følte den store udfordring trænge sig ind på livet af dem: Hvilken side er du på? For eller imod friheden? Det lyder jo enkelt, men præcis som i dag var der også dengang mange svar på spørgsmålene, når det kom til de almindelige menneskers virkelige liv. Nogle valgte rigtigt, mens andre ... Og hvem der valgte rigtigt, må I - kære publikum - selv tage stilling til. På samme vis som I - og vi - alle hver eneste dag træffer mange valg mellem godt og ondt.
Det har aldrig været meningen, at "DOG DAGES DET IMMER PAANY" skulle fortælle historien om besættelsestiden her på egnen! "DOG DAGES DET IMMER PAANY" skal derimod fortælle spændende HISTORIER fra det sidste halve års besættelsestid. Baseret på sandfærdige historier fra det virkelige liv, men vendt og drejet af forfatteren, instruktøren og alle de andre, der har været med i tilblivelsen. Mennesker og begivenheder fra det virkelige liv dengang er flyttet, har ændret navn og udseende og rækkefølge.
Ikke kun for at "dække" af menneskelige hensyn, men først og fremmest af kunstneriske hensyn.
Vi skriver ikke en historiebog, men spiller teater. Og teatret stiller helt særlige krav - ikke til historierne, men til den måde, de fortælles på.
Alle vi, der har været med til at skabe "DOG DAGES DET IMMER PAANY", håber, at det er lykkedes os at fortælle nogle brandspændende historier om nogle helt almindelige, ualmindelige mennesker, der levede her, dengang verden stod i flammer. Om det er lykkedes os, bestemmer I selv, kære publikum!
God fornøjelse!"




OVERORDNET STRUKTUR:
Et spil i to akter.

SCENER:
Spillet foregår på en stue på Holbæk Sygehus mellem besøgstid (eftermiddag) den 4. 5. 1945 og solopgang næste morgen.
På stuen er indlagt nogle meget forskellige kvinder. Desuden kommer der i løbet af natten også besøg og patienter til skadestuen. Sygehuspersonalet er også med i disse scener.
Alle begivenheder, der foregår på Holbæk Sygehus denne aften og nat benævnes herefter: SCENER.

BILLEDER:
I løbet af aftenen og natten går snakken på stuen mellem patienter og ansatte. I tilbageblik genopleves begivenheder fra besættelsens sidste halve år; d. v. s. fra medio november 1944 til middagstid den 4. maj ´45.
De personer, der befinder sig på sygestuen "skifter tid" og spiller med i de begivenheder fra fortiden, der fortælles om.
Med i disse begivenheder er der en del andre roller, se nedenstående rolleliste.
Spillet i de genoplevede begivenheder fra nov. ´44 til maj ´45 kaldes i det følgende: BILLEDER
Billederne beskæftiger sig med store og små begivenheder i Vipperød og omegn.
I billederne bruges følgende lokaliteter:
1) Redaktør Knud Klausen og frue Berthe Fuchs´ hus. Her bor også Hans Kirk og Edith Kirk, begge illegalt.
2) Lydia Bangs hus.
3) Henny Jørgensens lejlighed.
4) Sdr. Asmindrup præstegård.
5) Kurt og Frida Jensens lejlighed.
6) Johannes´ og Paula Østs gård.
7a) Den tyske støjsender m. mandskabsrum. (kun i 1. akt)
7b) Kongstrup Forsamlingshus. (kun i 2. akt)
desuden en
x) Show-Tribune sangnumre samt
y) et "bur" til orkestret.

NYHEDER:
Som små "spots" i spillet vil der komme oplæsning af nyheder fra avis og/eller radio. Disse indslag kaldes i det følgende NYHEDER, og står uden for handlingen i scener og billeder, men belyser dem.

OPTRIN:
Også helt uden for handlingen i det øvrige spil er OPTRIN, der består af musik-, sang-, show- og dansenumre fra besættelsestiden.


Oversigt over scenebillederne:

1. AKT:

1. OPTRIN:
"Sig det med swing" Swingende, sorgløs musikalsk introduktion.


Åbningsnummeret "Sig det med swing", foto fra generalprøve

- samtidig med dette:

1. SCENE:
Besøgstid slutter, gæsterne går. Vagtskifte: Helene Munkebo og 5 andre fra dagholdet går.
- sangoptrin slutter

1. SCENE (fortsat):
Smørrebrød uddeles til patienterne af sygeplejerskerne og gangkonen.
Under måltidet snakker patienterne sammen. Udgangspunkt: Holbæk Amts Venstreblads (HAV) artikel om kapitulationsrygter. De taler sammen om, hvordan det nu skal gå, og man hører så meget og hvordan mon Olfert Snede har det med tyskernes forestående nederlag:
-
1. BILLEDE: (November ´44):
Olfert Snede cykler rundt med æg, kyllinger og Fædrelandet. Da han kommer til redaktørens hus, hvor Henny arbejder, afvises han helt af Berthe Fuchs.
-
Hos Bangs sælger Olfert æg og kylling til Lisbeth Nielsen.
Og Mortens Aften kommer H. P. Olsen, en ung banearbejder, på besøg hos Lisbeth Nielsen, som han er forlovet med. Hun serverer kyllingesteg for ham, og han bliver rasende, da han hører, at hun har købt hos Olfert, efter et ordentligt skænderi går han i vrede.
-
Olfert kommer også til Frida, men hun skal ikke have noget. Kurt er jo arbejdsløs, så den står på grød.
-
På støjsenderen:
Olfert sælger kyllinger og æg til kokken. Fædrelandet vil han ikke vide af. Idet Olfert kommer, går Kurt Jensen.
-
2. SCENE:
Aftenteen serveres for patienterne.
Mens der drikkes te:
Kirsten Hansen køres ind på stuen efter blindtarmsoperation.
Hendes mor Ester Hansen følger med. Snak om operationen, og om børn:
Frida bryder sammen, hun er gravid, men aner ikke, hvor Kurt er henne og hvilken skæbne han har lidt efter han blev taget af tyskerne. Hun fortæller:
Det hele begyndte med at Kurt fik arbejde på støjsenderen.
-
2. BILLEDE: Mortensaften:
Frida serverer grød for Kurt. Han spiser med god appetit, og røber at nu bliver der råd til bedre mad: Han har fået arbejde på støjsenderen, hvor han - der er maler - skal reparere vinduerne.
Frida: er det ikke farligt:
Kurt: Nej, da.


De illegale med arkiverne fra Holbæk Folkeregister, foto fra generalprøve.

- samtidig hermed:
Holbæk Folkeregister gemmes hos Øst i laden. Efter arbejdet er gjort tages der afsked. H.P. fortæller Johs. Øst, at støjsenderen skal sprænges. Det bliver svært, bare man kunne få noget mere at vide om bevogtningen, mandskabet, indretningen og så videre.
Øst: Jeg tror, jeg kender en, der kan hjælpe os.
-
3. SCENE:
Fl. Dyhr og Inga Sørensen går aftenrunde og tilser patienterne.
- samtidig hermed:

3. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
4. BILLEDE:
På støjsenderen.
Kurt Jensen arbejder på støjsenderen. Han er ved at pakke sine malergrejer sammen. Han går ud gennem porten, forbi vagten, som han hilser på.
-
4. SCENE:
Temperatur/puls tages
- samtidig hermed:

5. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
6. BILLEDE:
Kurt Jensen passes op af Johs. Øst og H. P. Olsen
De starter med at bebrejde ham at han laver værnemagerarbejde. Kurt forsvarer sig. Men egentlig vil de have ham til at give oplysninger om støjsenderen. Det går han ind på.
-
5. SCENE:
Tisseture/bækkener gives. Patienter natsoigneres.
- samtidig hermed:

7. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
2. OPTRIN:
"Kom med dine hænder" Langsomt swingende melodi til en refræntekst om kærlighed.


"Kom med dine hænder", foto fra generalprøve
- under denne sang:

8. BILLEDE: December - Juleforberedelser i familierne.
Helene Munkebo bydes op til dans af Gert Schönberg. De danser smukt sammen - dybt betagede af hinanden.
Hos redaktøren: Kirk taler i telefon i kode om, hvornår hans skrift skal være færdigt.
Berthe Fuchs fortæller Edith om sin private engelskundervisning.
Redaktøren kommer hjem og fortæller om dagens arbejde, tager sig en sjus af dansk "whisky".
Henny Jørgensen vasker storvask.
Hos Henny Jørgensen: Hendes børn klipper julestads. De to drenge skændes og Birgit prøver irriteret at forlige dem, mens hun læser sit kulørte blad.
Hos Frida og Kurt Jensen: Frida vasker storvask.
Hos Bang: Lisbeth Nielsen vasker storvask. Lydia Bang læser Hans Kirks Fiskerne.
Hos Hansens: Palle Hansen skriver på juleprædikenen. Ester Hansen pakker illegale skrifter i kuverter. Birthe Kvan vasker storvask.
På støjsenderen: Mandskabet driver den af. De kaldes sammen til appel.
(Musikken slutter)
Gert Schönberg tager hastigt afsked med Helene og skynder sig til støjsenderen.
Helene går hen til Birgit Jørgensen. De aftaler, at de skal til fest på støjsenderen nytårsaften.
-
1. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Alarmtilstand to gange i aftes.
A/S Kongstrup Forsamlingshus afholder juletræ.
Vipperød Brugsforening holdt forleden generalforsamling. Uddeler Frederiksen omtalte varesituationen, som er vanskelig:
-
3. OPTRIN:
"Det gode ved det surrogat" Revyvise, der satiriserer over devisen: De er sure, sagde ræven.
-
6. SCENE:
Senge reddes
- samtidig hermed:

9. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
10. BILLEDE:
Kurt Jensen til møde med H. P. Olsen og Johs. Øst. Han fortæller om pejlestationen, hvad de er interesserede i. Han går hjem med pålæg om at udspørge tyskerne, om hvordan deres
nytårsaften skal forløbe, om der vil ske noget usædvanligt og i øvrigt ikke sige noget til nogen om deres møde. Han vil blive kontaktet senere af H.P. Olsen. Kurt Jensen går.
-
11. BILLEDE:
Kurt Jensen hjem til Frida. Hun spørger ham ud om, hvor han har været. Han vil først ikke sige noget, men da hun antyder, at han har besøgt en anden kvinde, siger han, at det ikke er noget umoralsk, han har foretaget sig. Frida: Nå, så er du altså rodet ind i underjordisk arbejde. Kurt benægter ikke, men ranker ryggen og bemærker, at man vel kender sin pligt, og det bør hans kone også gøre.
-
12. BILLEDE: Lillejuleaften:
H.P. Olsen på besøg hos Lisbeth Nielsen langt ude på aftenen. De unge tror, at Lydia er gået til ro, men hun sidder i mørket i stuen og lytter til deres forsoning. Lisbeth spørger, om han skal
hjem i julen. Det skal han ikke. Hun siger, at hun vil spørge Lydia Bang, om han må komme og holde jul sammen med dem.
-
flg. blander sig ind i deres dialog:
Kirk skriver "En værnemager sættes ud af spillet"
-
13. BILLEDE: Juleaften
En række små handlinger:
Hos Bang: Der steges og brases. Lisbeth er i køkkenet, H.P. kommer ind af
køkkendøren.
-
Henny Jørgensen dækker bord hos redaktøren og fortsætter hjem.
-
På pejlestationen: Mandskabet vasker sig og pjatter barnligt.
-
Hos Henny Jørgensen: Datteren herser med brødrene. Maden koger over. Kaos.
-
Hos Hansens: Kvan pakker små gaver ind til børnene. Hansens ældste datter læser juleevangeliet højt.
-
Hos Henny Jørgensen: Henny får skik på situationen.


Scene fra Henny Jørgensens hjem, foto fra generalprøve

Hos redaktøren:
De 4 beboere går til bords. Redaktøren har en gammel flaske fransk rødvin.
-
Man går til bords de øvrige steder:
-
På pejlestationen: De begynder at synge: "Stille Nacht, heilige Nacht". De synger 1 vers.
- I mellemtiden har de øvrige rejst sig.
De synger "Glade jul"
-
Hos Bang: Lisbeth vil have H.P. med til både juletræsfest i forsamlingshuset og nytårsfest hos en veninde i Holbæk. Han siger, at det kan han ikke. I et skænderi slår hun op med ham. Han går. Hun græder, Lydia Bang trøster.
-
7. SCENE:
Medicin uddeles
- samtidig hermed:

14. BILLEDE:
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
8. SCENE:
Mørkelægning på stuen. Der brokkes over den forbandede mørkelægning. Men nu må det vel snart være slut.
Kl. 20:30
Vi skal høre radio fra London!
BBC`s danske udsendelse begynder. Der småsnakkes imens.
Kl. 20:36 - Befrielsesbudskabet
Vild jubel, så personalet kommer, fordi de tror, der er noget galt. Forskellige reaktioner.
Mørklægningsgardiner rives ned. Støj udefra en nytårsraket fyres af - og en kineser!
Det er ikke så flot som nytårsaften i Vipperød!
-
15. BILLEDE: Nytårsaften.
På støjsenderen:
Nytårsfest på støjsenderstationen under ledelse af kommandanten Alois Wohlgemut. Mandskabet er godt lakket til. De synger: "Es geht alles vorüber"
Helene Munkebo og Birgit Jørgensen er med.
En rejsegrammofon sættes i gang: "Kom når lykken kalder" (Refrænsang om at gribe lykken i nu´et.
Gert Schönberg byder Helene op til dans. De danser væk fra de andre. Alois Wohlgemut byder Birgit Jørgensen op. Hun synes hurtigt, det bliver for nærgående, kan ikke finde Helene og løber hjem.
-
Sabotørerne samles og forbereder angrebet. Det aftales, hvem der skal gøre hvad og hvornår.
-
På støjsenderen:
Alle er meget fulde. Kommandanten kalder folkene til ro: de skal nu lytte til Førerens nytårstale. Der stilles ind på radioen. Gert og Helene kommer også til stede.
-
Sabotørerne går i stilling rundt om støjsenderen.
-
Vagten overfaldes. Det støjer, men mandskabet bliver holdt op af sabotørerne.
-
Stationen gennemfotograferes inden den sprænges. Mandskabet fratages våben og uniformer.
Helene genkender Flemming Dyhr selv om han bærer hætte. Stationen sprænges.
Sabotørerne flygter hjem.
-
I undertøj banker kommandanten sig ind hos Bang. Telefonisk rekvirerer han hjælp fra Holbæk.
-
En lastbilfuld soldater starter eftersøgningen af sabotørerne. Der bankes på i de forskellige hjem.
-
Hos redaktøren:
De roder også rundt i Klausens have. Hans Kirk vil flygte, men kommanderes ned under bordet af Klausen, der går ud i haven og råber tyskerne væk.
-
Hos Henny Jørgensen: Lejligheden bliver gennemsøgt.
-
Hos Kurt og Frida Jørgensen: Lader som om der ingen er hjemme.
-
16. BILLEDE: Nytårsdag.
Kirk skriver: "En værnemager sættes ud af spillet"
-
9. SCENE: Kl. 21:00
BBC´s udsendelse slutter. Lisbeth Nielsen kommer tilbage til sygehuset for at fortælle den
store nyhed. Hun bliver. Personalet kommer ind med lys, der stilles i vinduerne.
-
17. BILLEDE: Hellig Tre Kongers dag.
Gestapofolkene Heinrich Meyer og Hans Lange fra København på Holbæk Garnison. Annelise Vestergaard er med. De skoser hans ledelse og giver ham skylden for sabotagen mod støjsenderen. Annelise Vestergaard skal snuse i omegnen for at finde de skyldige.
-
2. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Stikkerlikvidering i Allerup.
Appolloteatret bombet.
Forbud mod salg af legetøjspistoler.
Restaurationslukketid 20:45.
Hitlers appel til tyskerne.
Trafikvanskeligheder p.g.a. snefald.
-
10. SCENE:
Helene Munkebo kommer mishandlet tilbage til sygehuset. Hun er blevet overfaldet af en folkemængde, klædt halvnøgen, klippet skaldet og blevet overmalet med "TYSKERTØS". Hun er stortudende og i vild panik. Hun bliver ført til badeværelset og gjort i stand.
-
18. BILLEDE:
Kurt Jensen melder sig som illegal til H.P. Olsen, bliver accepteret.
-
11. SCENE:
Helene Munkebo kommer tilbage; vasket, i hospitalstøj og en "turban" om hovedet. Hun bliver lagt i seng.
-
3. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Kulkran i Holbæk Havn ødelægges.
Stuetemperatur ned til 16 grader.
Lønkrav 22,5 øre mere i timen.
Saltrationering.
Stor fastelavnsfest og bal afholdes i Kongstrup Forsamlingshus.
-
12. SCENE:
Kirsten Hansen giver sig - er ved at vågne af bedøvelsen. Esther går hen til hendes seng og trøster hende. Hun har haft mareridt siden flyet styrtede ned ...
-
19. BILLEDE:
Lyd- og lysmontage illuderer der brændende flys overflyvning, styrt og eksplosionen.
I præstegården:
Palle Hansen cykler ud til det forulykkede fly. H. L. Moore kommer til døren med sin faldskærm i
favnen. Edel Hansen taler med Moore. Palle Hansen kommer hjem. Ringer til H.P. Olsen.
Edel kører til Holbæk efter papirer til falske identitetskort.


Scene fra præstegården, foto fra generalprøve

13. SCENE:
Kirsten Hansen vågner af bedøvelsen.
-
20. BILLEDE:
Moore følges til Vipperød Station af Edel Hansen. Overgives her til H.P. Olsen, der følger ham til Roskilde.
Afskedsparade for støjsenderens mandskab. De tyske soldater skal også med toget, de sendes til fronten.
Helene Munkebo tager afsked med Gert Schönberg. Hun græder.
-
5. OPTRIN:
"We´ll meet again" Vera Lynn-sang om at drage i krig og sige farvel til dem derhjemme.
-
21. BILLEDE:
Hos Jensens:
Frida er sur, da Kurt skal gå om aftenen. Hun ser Annelise Vestergaard følge efter ham.
-
4. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Muslingekogeriet Mutilius, Holbæk, saboteres.
Luftalarm i aftes.
Kaffeerstatningsrationering indføres.
Ølproduktion ned med 55%
Dyrtidstillæg på 8 øre/t.
Olielager i Holbæk saboteret.
Flyvernes begravelse.
Lysration ned med 50%.
Shellhuset bombet.
-
22. BILLEDE:
I Kongstrup Forsamlingshus
Prøve på "Den kloge mand", Lisbeth Nielsen medvirker.
-
23. BILLEDE:
Kurt Jensen på vej hjem. Han skygges af Annelise Vestergaard. Hun følger efter ham hjem.
-
24. BILLEDE:
Helene skriver til Gert Schönberg.
-
25. BILLEDE:
Hos Jensens: Frida Jensen bebrejder Kurt at han har stævnemøde med Annelise Vestergaard. Kurt foretager en telefonopringning til H. P. Olsen.
-
26. BILLEDE:
Annelise Vestergaard går tur med Otto Stiehl. Fortæller om Kurt Jensen.
-
6. OPTRIN:
"Åh, du lille stær" Ren munter pjattevise.
PAUSE
2. AKT:

7. OPTRIN:
"Swing it, hr.lærer, swing it"
-
14. SCENE:
Annelise Vestergaard prøver at pumpe Henny, men det lykkes hende ved et lykketræf at undgå at røbe Kirks tilstedeværelse.
Lydia: Ham har jeg godt nok talt med.


Scene fra redaktørens hjem, foto fra generalprøve

27. BILLEDE:
Kirk møder Lydia Bang på en spadseretur. De hilser høflig. Falder i snak; hun byder ham på en porter fra før krigen.
-
28. BILLEDE: Skærtorsdag -
I Asmindrup Kirke: Palle Hansen læser Matt. 26, 14-16:
-
Hos Østs: Ledelsen af den illegale gruppe orienterer medlemmerne om at der er afsagt dødsdom over Annelise Vestergaard. Likvidationen planlægges, Kurt må indgå i holdet, der foretager den. Han indvilger. Det skal ske påskelørdag om aftenen.
-
29. BILLEDE:
Hos Jensens: Frida Jensen brækker sig (gravid).
-
30. BILLEDE: Langfredag
I Asmindrup Kirke: Palle Hansen læser Matt. 27, 45, 46, 48, 50, 51,


Scene fra præstegården, foto fra generalprøve

31. BILLEDE:
Helene skriver til Gert Schönbergs forældre.
-
32. BILLEDE: Påskelørdag.
I Kongstrup Forsamlingshus: Premiere på "Den kloge mand" i Kongstrup Forsamlingshus. Lisbeth
Nielsen og Paula Øst medvirker. Olfert Snede er med som publikum, Annelise Vestergaard også. Familien Hermansen er også med. Lydia Bang og Johs. Øst, Henny Jørgensen og hendes børn
er tilskuere.
-
15. SCENE:
Sabotør med vådeskudssår ankommer til sygehuset; han har skudt sig selv i foden. Han bliver ført til operationsstuen for at blive behandlet.
Lydia Bang: Påskelørdag om aftenen; det var der, jeg kom til skade.
-
33. BILLEDE:
Annelise Vestergaard bliver på vejen hjem fra forsamlingshuset kvalt og kørt bort. H. P. Olsen og Kurt Jensen gør det. Svend Gaarde er med.
-
34. BILLEDE: Påskedag
I Asmindrup Kirke: Palle Hansen læser Matt. 28, 1 - 6:
-
5. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Stor succes på "Den kloge mand" i Kongstrup.
Liget af ukendt kvinde fundet i Maglesø i dag.
Langebro sprængt.
-
16. SCENE:
Den sårede sabotør klar igen. På vejen ud opdager han Helene Munkebo. Opgør med Fl. Dyhr om hendes fremtid. Sabotøren går forbitret.
-
8. OPTRIN:
"Man skal altid være bange for en mand" Titlen taler for sig selv.
-
17. SCENE:
H. P. Olsen kommer for at tale med Fl. Dyhr om Helene Munkebo. Han skal holde hende på sygehuset, så må man vende tilbage til sagen senere. De bliver enige. Falder i snak med Lisbeth Nielsen.
-
35. BILLEDE: 9. april 1945
Danmarks besættelsesdag. 2 min. stilhed. Flygtningestrøm. Olfert glor.
-
18. SCENE:
En flok sabotører ledet af en officer kommer for at hente Helene Munkebo med magt. Dette forhindres af H.P.Olsen og Fl. Dyhr.
-
36. BILLEDE:
Hos Østs: Der trykkes illegale blade. Svend Gaarde afleverer stof (fotos).
-
19. SCENE:
Flemming Dyhr kaldes ud til kasernen p.g.a. Gisela Maria Greifenwald. Han kører.
-
9. OPTRIN:
"Lili Marleen" - den originale på tysk
-
37. BILLEDE:
"Lili Marleen". Den danske tekst, der smæder nazister og samarbejdsfolk synges af Børge og Henrik Jørgensen uden for Olfert Snedes hus.
-
6. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Roosevelt dør.
Wien faldet.
Henrettelser.
Mussolini henrettet.
-
38. BILLEDE:
Våbenmodtagelse v. Tølløse. H. P. Olsen leder. Kurt Jensen, Flemming Dyhr, Svend Gaarde og Johs. Øst er med.
-
20. SCENE:
Gisela Maria Greifenwald, over 60, tysk flygtning, indlagt med slagtilfælde. Fl. Dyhr kommer igen.
-
39. BILLEDE:
Hos Snede: Børge og Henrik Jørgensen smadrer rude hos Olfert Snede. Olfert fanger den ene af dem, slæber barnet hjem til Henny Jørgensen, som han truer med al landsens ulykker.
-
40. BILLEDE:
Tysk razzia på grundlag af Annelise Vestergaards stikkeri.
Hos Jensens: Kurt Jensen arresteres.
Frida alarmerer H. P. Olsen.
Frida Jensen er ved at tabe deres barn, hun indlægges.
Hos Østs: H. P. Olsen advarer.
-
21. SCENE:
Gisela Greifenwald dør
-
10. OPTRIN:
"Der kommer en dag efter denne" Optimistisk vise.
-
22. SCENE:
Kurt Jensen ankommer fra København
-
41. BILLEDE:
Helene Munkebo får brev om, at Gert Schönberg er faldet.
-
23. SCENE:
Det opdages at Gisela Maria Greifenwald er død. Hun køres bort.
-
7. NYHEDER:
HAV-nyheder:
Berlin faldet.
Hitler død.
-
42. BILLEDE:
Hos Snede: Hitlers død i radioen. Olfert Snede græder.
-
11. OPTRIN:
"En lærke letted" En smuk frihedssang

Denne side er senest opdateret 26. 11. 2016
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu