Presse - MED EGNE ORD

Gå til indhold

Hoved menu:

Presse

 
Herunder nogle pressefotos til fri afbenyttelse med angivelse af kilde:
 
 
PRESSEMEDDELSELSE:
 
   TRIPEL SALTO
 
Kriminalromanen TRIPEL SALTO udkommer lørdag den 16. november På BogForum.
TRIPEL SALTO er 3. bind i Michael Clasens serie om DANIEL & DØDSSYNDERNE.
I den mellemstore sjællandske købstad Haubjerg bor den tidligere frømandssoldat - og nu privatdetektiv - Daniel Dreyer.
På det nyoprettede sportscollege i byen ankommer en purung og smuk dansk/japansk gymnastikpige, som tilhører verdenseliten inden for sin sport. Hun træner til sit store gennembrud med det umulige spring: TRIPEL SALTO.
Hun drejer hovedet af led på flere af byens mandfolk. Det får katastrofale følger, og Daniel Dreyer må tage sig af sagen.
 
TRIPEL SALTO foregår i nutidens danske provins. I denne realistiske ramme følger man undersøgelsen og opklaringen af en uhyggelig sag om en teenagepige, der forsvinder under en heftig snestorm. Gemmer hun sig, eller er der tale om en ulykke eller et drab?
Undervejs præsenteres man for mange aktuelle aspekter af dødssynden Vellyst, som man lige så godt kunne kalde for begær, attrå eller liderlighed.
 
TRIPEL SALTO kan læses uafhængigt af de to foregående bøger i serien:
GRÅDIGHEDENS PRIS og GOURMAND.
 
Rekvirer et gratis anmeldereksemplar hos Books on Demand på denne adresse: presse@bod.dk.
Dette gælder naturligvis alle 3 bøger i serien.
Du er desuden meget velkommen til en beskeden udgivelsesreception lørdag 16. november klokken 12 på standen MED EGNE ORD på BogForum til en snak og et bolsje. Pressen har gratis adgang: https://www.bogforum.dk/da-DK/Bogforum/Presse.aspx
 

Lidt om forfatteren:
Michael Clasen, årgang 1948, forfatter og foredragsholder, pensioneret underviser og formidler. Har tidligere skrevet skuespil, revytekster, historiske egnsspil og flere romaner.
 
Læs mere om Clasen og hans bøger her: www.michaelclasen.dk
Her finder du også fotos af både bøgerne og deres ophav: www.michaelclasen.dk/presse.html
 
 

 
Holbæk, oktober 2019 - Michael Clasen - post@mclasen.dk – Dalen 4, 4300 Holbæk - 31 35 12 
 
 

Tripel Salto: Forside - jpg 300 dpi
Grafisk designer Anne Clemensen, oktober 2019


 
 

Tripel Salto: Bagside - jpg 300 dpi
Grafisk designer Anne Clemensen, oktober 2019

 
 

Forside til "Gourmand" ved Anne Clemensen, oktober 2018.


 
 

Bagside til "Gourmand" ved Anne Clemensen, oktober 2018.


 
 

Forfatteren i egen brede person.
 
 



Forside til "Grådighedens pris" ved Anne Clemensen, november 2017. Høj opløsning.




Forside til "Grådighedens pris" ved Anne Clemensen, november 2017. Lav opløsning.




Bagsiden til "Grådighedens pris" designet af Anne Clemensen, november 2017. Høj opløsning.







 
 



Michael Clasen, december 2016



Michael Clasen, december 2016



Michael Clasen, december 2016



Michael Clasen, december 2016











Forside til papirbogen


Forside til e-bogsudgaven


Michael Clasen, august 2017



Michael Clasen, august 2017


Michael Clasen, august 2017


Michael Clasen, august 2017



 
 
    MICHAEL CLASEN
Dalen 4, 4300 Holbæk, 59 18 21 62 eller 31 35 12 48, post@mclasen.dk

PRESSEMEDDELSELSE:

Vis mig dit kranie,
og jeg skal fortælle dig,
hvem du er!

I januar 2017 udkommer Michael Clasens historiske roman ”Det smukke kranie fra Købmagergade” som papirbog og e-bog.



Og dét kalder man Guldalderen!

København 1825.
Carl Otto er læge, professor ved universitetet og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Han er glødende frenolog, hvilket vil sige, at han fuldt og fast tror på, at man kan afdække et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone, Anne Andersdatter.
Dette møde truer med at vælte hele hans livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise, som vi følger gennem romanen.
Romanens handling udspiller sig således i spændingsfeltet mellem disse to fuldstændigt umage personer: overklasseakademikeren fra hovedstaden og den sociale taber fra Lolland.
Dengang som nu udkæmpes konflikten mellem videnskaben og alternative tænkemåder.
Personer og handling er baseret på historiske facts og forfatterens fantasi.
”Det smukke kranie fra Købmagergade” er i sandhed en anderledes, historisk roman.

”Det smukke kranie fra Købmagergade” findes som papirbog og e-bog.
Papirudgaven er en paperback på 402 sider og koster 149,-
E-bogen koster 99,-, men fås i en kort periode med introduktionsrabat for 85,-
Begge udgaver kan bestilles hos alle boghandlere samt købes på nettet hos blandt andet www.saxo.com, www.bog.guide.dk, www.amazon.de samt www.bod.dk/bogshop.html

Forfatteren
Michael Clasen, født 1948.
• Pensioneret skolelærer og skuespiller. Tidligere leder af formidlingsafdelingen i ”Andelslandsbyen Nyvang” ved Holbæk.
• Har tidligere udgivet ungdomsromanen ”Blodhævn” (Høst & Søn, 1989). Den fås i dag som e-bog (Carlsens Forlag, 2015).
• Har desuden skrevet flere historiske egnsspil, børneteater og en del revytekster.
• Se mere om ham på hans hjemmeside: MED EGNE ORD: www. michaelclasen.dk



Men hvor er anmeldereksemplaret?
Skønt jeg tidligere har udgivet på traditionelle forlag, har jeg denne gang fået Book on Demand til at stå for det praktiske og logistiske
Det betyder, at der ikke automatisk udsendes anmeldereksemplarer.
Som pensionist kan jeg desværre ikke overse at sende min bog til alle, som gerne skal læse den.
Til gengæld kan romanen let og gratis rekvireres pr. e-mail til: presse@bod.dk
Jeg håber, at det ikke er for besværligt.
Desuden står jeg naturligvis til rådighed for spørgsmål og kommentarer:

Michael Clasen






 
 
 MICHAEL CLASEN
Dalen 4, 4300 Holbæk, 59 18 21 62 eller 31 35 12 48 eller post@mclasen.dk

PRESSEMEDDELSELSE:


Betalæsere

Jeg håber, at rigtig mange mennesker vil læse min bog, men sandt at sige er den allerede blevet læst af en flok prøvelæsere. Herunder er nogle af deres kommentarer:

"Bogen starter spændende ud. Begge indledende afsnit er med til at stille et mysterium op, som efterlader læseren med spørgsmål, der giver lyst til at læse videre.
Strukturen med en rammefortælling fungerer særligt godt, fordi det er med til at give hovedhandlingen en form for autoritet som noget, der potentielt kunne have været virkeligt. Man kan ikke lade være med at stille spørgsmålstegn ved, om det nu er forfatteren eller fortælleren, der har fundet de gamle breve, trods man ved at teksten egentlig er fiktion.
Sproget er godt, læsevenligt og varieret, og forfatterens grammatik er også på plads. Der er endda variation i sprogbruget fra rammefortællingen til den "gamle" tekst i hovedhandlingen, hvilket er en god detalje. Det er tydeligt at forfatteren er vant til at skrive. Der er også lavet tydelig research for bogen. Dens univers er meget troværdigt og virker tydeligt gennemtænkt."

"Ideen med at lade den overbeviste frenolog støde på det menneske - eller rettere det kranie - der modbeviser hans teorier og tager overbevisningen fra ham er god. Sprogligt er det solidt og glimrende, der er en fin balance mellem et nutidigt sprog og datidens sprog. Der er ingen tvivl om at forfatteren har styr på perioden, der fortælles om."

"Jeg synes, det er en virkelig god roman. Stoffet er meget anderledes fra, hvad man ellers støder på i historiske romaner, og det er meget positivt. Historien er fascinerende, ikke mindst skildringen af Carl Otto. I det hele taget er karaktertegningen fin. Fortællingen udvikles godt, og strukturen med rammefortællingen er også god. Romanen vil fortrinsvis henvende sig til et modent publikum, nok den mest dannede del af det."

”Nu har jeg læst romanen. Den er både underholdende, oplysende og velskrevet. Tak for den tid, jeg har tilbragt med den. Sproget er fint og flydende. Der er lavet en kæmpe research, og der er meget jeg som læser gerne vil høre mere om, fordi det er skrevet godt af en der ved, hvad han skriver om. Det er en MEGET interessant historie.”


Med venlig hilsen

Michael Clasen

Denne side er senest redigeret 11. 10. 2018
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu