Læserkommentarer - MED EGNE ORD

Gå til indhold

Hoved menu:

Læserkommentarer

Gourmand
 
Kommentarer fra læsere af "Gourmand":


"Jeg har læst de to første bøger i serien om Daniel & Dødssynderne mig og herved opholdt mig i Haubjerg og omegn i en periode. Her befinder man sig godt. Det er nogle spændende historier, godt fortalt. Tænker det må være svært at beskrive noget, så folk forstår det, men samtidig ikke overdrive, så de selv skal danne billeder i hovedet. Det er meget fint ramt. Jeg synes også dialogerne er troværdige. De elegante svirp til det omkringliggende samfund er af høj klasse. At forfatterens egen forkærlighed for god mad skinner igennem, synes jeg er et charmerende træk. Alt i alt en rigtig god oplevelse, og jeg vender tilbage til Haubjerg, vær vis på det."
Mikkel S


"En god kop te, lidt guf og en spændende og velskrevet krimi - kan mærke det bliver en dejlig weekend...



Har også læst et par af dine andre bøger, og jeg synes virkelig, du skriver godt. Tak for mange super gode læseoplevelser."
Marianne B.

"Så har jeg læst Gourmand. Skide god."
Hans B.

"Sidste blad er læst efter spændende timer i Gourmands univers. Din fortælleevne og dit sprog er som altid fremragende!!!
Spændende er det at møde flere forskellige miljøer og skæbner og blive ført ind i deres betingelser for at overleve, og selve fortællingen holder læseren fast hele vejen igennem.
Tak for god underholdning. Endnu en god bog og en god oplevelse. Nu venter jeg spændt på den tredie."
Ditte J.

"Har læst den forleden med stor fornøjelse på eReolen. Når man starter, er man blot nødt til at fortsætte. Kan som forgængeren anbefales. Ser allerede frem til den næste."
Torben J.

"Den er nu åbnet og læst (slugt med hud og hår). Du godeste, hvor er du altså god til at skrive. Jeg elsker krimier. Denne bog er dog skøn at læse pga. dit sprog og de helt specielle sprogvendinger, man kun kan finde i det danske sprog. Det er jeg ret tosset med. Du har tryllet ord frem, som jeg havde glemt eksisterede. Og et plot der er skruet godt sammen. De fleste krimier foregår i barske miljøer på samfundets bund. Men du har tryllet en krimi sammen i samfundets top. Den er helt speciel og helt sin egen. Tusind tak for oplevelsen. Jeg glæder mig allerede til de næste i rækken.
Du må endelig citere mig på hjemmesiden."
Hanne M.

"Er lige blevet færdig med Gourmand. Rigtigt godt selskab og glæder mig til næste bog i serien med de syv dødssynder som omdrejningspunkt. Tak, Michael Clasen."
Susanne A.

"Tak for nogle hyggelige og uhyggelige timer med din seneste bog.
Endnu en gang rammer du mig med din lette og velformuleret pen. Mange gode og spændende sekvenser. Dejligt.
Meget spændende emne, du har fat i. Du får godt afdækket, når meget bliver for meget og vi glemmer almindelig mådeholdenhed.
Du er jo heller ikke selv mådeholdende, når vi snakker spænding. Du formår endnu en gang at skabe elementær spænding, hvor jeg skynder mig at vende side efter side.
Tak for bogen ......... og venter allerede spændt på den næste."
Steen J.
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu