Vis mig dit kranie - MED EGNE ORD

Gå til indhold

Hoved menu:

Vis mig dit kranie

Foredrag
 
Tilbud til skoler, kurser, foreninger og biblioteker -
MØD FORFATTEREN





Med udgangspunkt i min historiske roman "Det smukke kranie fra Købmagergade" tilbyder jeg et foredrag:

VIS MIG DIT KRANIE,
OG JEG SKAL SIGE DIG,
HVEM DU ER!


Foredraget beretter om to virkelige personer fra den såkaldte "guldalder": Den tyv- og løgnagtige, fordrukne og dødsdømte bondekone Anne Andersdatter og hendes skæbnesvangre møde med lægen og professoren Carl Otto. I 1800-tallet var han Danmarks fremmeste fortaler for den såkaldte "frenologi", en lære der mente, at man kunne bedømme et menneskes evner og karakter ud fra dets kranies dimensioner!

Jeg er en erfaren underviser, underholder og formidler.
Foredraget vil være ledsaget af en billedpræsentation (Power Point) og have en varighed af omkring 2 x 45 minutter med en pause. Derefter er der åbent for spørgsmål.
Gæsterne til foredraget kan efterfølgende gratis få tilsendt (pr. mail) de næsten hundrede dias.
Hvis det ønskes, kan romanen "Det smukke kranie fra Købmagergade" ved denne lejlighed erhverves til en særpris.

Foredraget henvender sig fortrinsvis til et voksent publikum.

Kontakt mig pr. email for nærmere oplysninger.
OBS: Der kan søges offentlige midler til støtte til forfatterforedrag.

Forespørgsler kan rettes til post@mclasen.dk eller 59 18 21 62 eller 31 35 12 48.

Jeg har tidligere holdt foredraget på Holbæk Bibliotek. Kontakt eventuelt Birgitte Winzentsen på: biw@holb.dk



I slutningen af september 2017 var der premiere på foredraget på Holbæk Bibliotek, hvor omkring 40 interesserede lyttede og stillede engagerede spørgsmål.

En af gæsterne skrev senere til mig:
"Hej Michael
Tak for en god aften på biblioteket.
Jeg er - som jeg sagde - i øvrigt meget imponeret over bogen. Jeg vil være glad for at modtage dine slides: De vil være rare at have, når jeg skal drøfte bogen med min søn.
På forhånd tak. Venlig hilsen, Kurt L." 

En anden skrev:
"Tak for en dejlig aften med et spændende og godt foredrag. Ditte J."

Og endnu en:
"Hej Michael
Fin aften forleden!"
Birgitte W

Foreslå dit lokale bibliotek, aftenskole, højskole og forening at booke foredraget.




Denne side er senest opdateret 16. 10. 2018
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu